Afbudsregler

Her kan du finde information om hvad du skal gøre, hvis du  bliver forhindret i at møde op til din tid. Vi oplever dagligt, at patienter udebliver eller melder afbud meget sent ifht. deres bookede konsultation.Det betyder, at vi ikke har mulighed for at tilbyde behandlingstiden til andre akutte patienter eller til patienter fra vores venteliste. Som en ekstra service tilbyder vi at fremsende en påmindelse om konsultationen dagen før på SMS eller på mail.Denne påmindelse er en ekstra service - og det er altid dit ansvar at huske dine bookede konsultationer uanset om SMS/mail svigter. Vi har i vores overenskomst med Danske Regioner aftale om brug af gebyrer for afbud og udeblivelser.De fremgår nedenfor og kan afregnes ved næste konsultation, på Mobilepay lige efter afbud/udeblivelse eller der fremsendes en faktura.

Jeg vil gerne ændre tidspunktet for min bookede konsultation

Ændring af tidspunkt for bookede konsultationer kan ske uden gebyr frem til kl. 08.00 på behandlingsdagen.

En senere ændring udløser et selvbetalt gebyr på 364 kr. for forundersøgelser og 243 kr. for opfølgende konsultationer. Forsikringsordninger dækker ikke gebyrer.

Hvis du gerne vil ændre din tid, kan du ringe til os på 59431192 i klinikkens telefontid eller du kan ændre din tid via vores online portal.
Har du ikke et login til portalen, kan du hele døgnet sende en SMS på 23111633, hvor du aflyser din tid. Du kan efterfølgende kontakte os i telefontiden for booking af ny konsultation.

Jeg vil gerne aflyse min bookede konsultation

Bliver du forhindret i at komme til din bookede konsultation, kan du aflyse tiden uden gebyr frem til kl. 08.00 på behandlingsdagen.

Et senere afbud udløser et selvbetalt gebyr på 364 kr. for forundersøgelser og 243 kr. for opfølgende konsultationer. Forsikringsordninger dækker ikke gebyrer.

Du kan hele døgnet sende os en SMS med dit afbud på 23111633 med oplysning om dit navn og tidspunkt for din behandling – og op til 12 timer før, kan du aflyse tiden via online portalen.
Du kan også ringe til os i klinikkens telefontid på 59431192.

Udeblivelser

Udebliver du fra din bookede konsultation, er du meget velkommen til at kontakte os i klinikkens telefontid for planlægning af en ny tid, eller du kan booke en ny tid via vores online portal.

En udeblivelse udløser et selvbetalt gebyr på 364 kr. for forundersøgelser og 243 kr. for opfølgende konsultationer.
Forsikringsordninger dækker ikke gebyrer.