Dry needling (nåle)

Introduktion til dry needling (nåle)

Dry needling er muskelbehandling med nåle. Ved behandlingen kommer man igennem hud- og fedtlag, og  får muskelfibrene til at slappe af, øge blodcirkulationen, og  der frigives affaldsstoffer.
Dry needling er en behandlingsform der godt kan stå alene  – men bruges hos os ofte i kombination med andre manuelle teknikker.
Uddannelse i brug af behandlingsformen, er en nyere del af uddannelsen til kiropraktor.

Mange forbinder denne behandlingsform med ”akupunktur”, hvilket IKKE er det samme. Akupunktur er en gammel kinesisk nåle-behandling af såkaldte  meredianbaner/energibaner, der ikke anatomisk kan  bevises. Dry-needling er derimod en mere moderne nåle-behandling af den/de specifikke muskler som udgør problemet.

Det er ikke ufarligt at stikke nåle alle steder i kroppen, men en kiropraktor er autoriseret af sundhedsstyrrelsen, og  det er din sikkerhed for et højt fagligt niveau, og en mulighed for at kunne få erstatning, hvis uheldet mod forventning skulle være ude. Denne sikkerhed har du ikke  hvis du vælger en alternativ behandler.


Positive reaktioner og mindre bivirkninger efter dry needling

Patienter opnår typisk god effekt af dry needling behandling – og ofte en længerevarende effekt. Vi erfarer at de patienter der har forsøgt dry needling, efterspørger det i højere grad.

Efter dry needling vil den behandlede muskel ofte spænde op i en kortere periode – typisk fra omkring 30 minutter og op til et par dage. Herefter vil du opleve at musklen slapper mere af end før du modtog behandlingen. Der kan desuden forekomme blå mærker i området, hvor vi har behandlet dig med dry needling.

Hos os kan du få Dry needling af Nikolaj, Alex, Christina og Anders.