GLA:D® Træning for hofte og knæ– En effektiv behandling ved slidgigt/artrose og ledsmerter

Hvad er GLA:D® Træning?GLA:D® (Godt Liv med Artrose i Danmark) er et evidensbaseret træningsprogram, udviklet til personer med artrose i hofte eller knæ.Træningen fokuserer på at forbedre bevægeligheden og styrken i de led, der er ramt af artrose, samt at mindske smerter og forbedre livskvaliteten.Programmet er struktureret som et forløb, der består af både træning og undervisning.Træningen er ledet af fysioterapeuter eller kiropraktorer og er designet til at være skånsom, men effektiv, for at sikre den bedste behandling af artrose.Hos os ledes træningen af kiropraktorer.

Hvorfor skal man deltage ?

Der er mange grunde til at deltage i GLA:D® træning:

  1. Smertelindring: GLA:D® træning har vist sig at reducere smerter i både hofte og knæ, hvilket kan gøre hverdagen lettere og forbedre mobiliteten.
  2. Øget funktionalitet: Træningen styrker musklerne omkring det ramte led, hvilket giver bedre stabilitet og bevægelighed. Det gør det lettere at udføre daglige aktiviteter som at gå, stå og bevæge sig.
  3. Videnskabelig dokumentation: GLA:D® træning er baseret på solid videnskabelig forskning og er blevet anerkendt som en effektiv behandlingsmetode til artrose.
  4. Undgå Kirurgi: For mange kan træningen være et alternativ til kirurgiske indgreb som knæ- eller hofteoperationer. Ved at styrke musklerne omkring leddene, kan man ofte reducere behovet for operation.

Hvordan foregår et GLA:D® forløb?

Et GLA:D® forløb varer typisk 8-10 uger og består af:

  • Indledende forundersøgelse og test: Denne er individuel, så korrekt trænings niveau fastsættes til den enkelte.
  • Undervisning: To moduler, hvor der vil være undervisning omkring artrose, smertehåndtering og fysisk aktivitet i hverdagen.
  • Træning: To gange om ugen, hvor man deltager i et holdtræningsforløb, der er specielt designet til personer med artrose.
    På holdet er der max 10 deltagere.

Som afslutning på forløbet udføres en individuel statuskontrol og opfølgning, for at sikre at du fortsætter med at vedligeholde dine resultater.

Hvad koster et GLA:D® forløb hos en kiropraktor?

Et GLA:D® forløb hos os består af i alt af 20 behandler-patient kontakter fordelt på 8-10 uger:

  • 2x individuelle konsultationer
  • 2x teoretisk undervisning
  • 16x træningsmoduler

Klinikken følger taksterne, som er fastsat i overenskomsten mellem Dansk Kiropraktor Forening og Den offentlige sygesikring / Regionerne. Patient andelen for de 20 kontakter er ca. 4.200 kr. Der betales fra gang til gang man deltager.

Nogle forsikringsselskaber tilbyder dækning for kiropraktorbehandling. Skulle du have en sundhedsforsikring, kan du undersøge, om de vil hjælpe med betaling af forløbet. Informer din forsikring om, at det er professionelle kiropraktorer, som underviser.