Diskusprolaps - Diskusprotrusion

Mellem hver af ryggens hvirvler findes der en bruskskive, som på latin hedder en diskus. Når en diskus skades og forårsager symptomer, kaldes det diskusprotrusion eller diskusprolaps, alt efter hvor omfattende skaden er. Ved både diskusprotrusion og diskusprolaps er der tale om en egentlig skade på diskusvævet. Derfor er sygdomsforløbet og behandlingen anderledes end for et almindeligt hold i ryggen.

Diskus i ryggen svækkes med alderen, ligesom alt andet væv i kroppen også svækkes. På et tidspunkt, ofte i forbindelse med en bestemt belastning, kan der opstå nogle små sprækker i diskus. Symptomerne, der mærkes, kommer fra sådanne sprækker og fra de medfølgende spændinger og fastlåsninger i de omkringliggende led og muskler. I sværere tilfælde kan smerterne også skyldes, at en del af diskus bløde midte siver ud gennem en sprække og kommer i berøring med de nerver, der går fra rygmarven og ud i arme og ben.

Det kendetegner en diskusprolaps, at det er smerter og symptomer fra enten arm eller ben der dominerer over ryg- eller nakkesmerter.

De mest almindelige symptomer er:

• Smerter
• Føleforstyrrelser (soven, prikken, brænden, nedsat følesans)
• Kraftnedsættelse

I yderst sjældne tilfælde kan en diskusprolaps trykke på de nederste nerver og dermed give cauda equina syndrom.

Symptomer på cauda equina syndrom er:

• Ufrivillig afføring
• Nedsat/manglende evne til at vandlade (eller pludselig ufrivillig vandladning pga. overløb i blæren)
• Ændret følesans i skridtet og sæderegionen.
• Impotens
• Styringsbesvær og akut nedsat styrke i benene.

Ældre kan opleve en eller flere af ovenstående symptomer i deres hverdag, som har stået på i en længere tid. Dette er nærmere en almindelig proces i forbindelse med aldring og der er her ikke tale om cauda equina syndrom. Sker der i stedet pludselig ændring af ens toiletvaner, potens og styring i benene skal man reagere og kontakte egen læge eller skadestue med det samme.

Målet for behandlingen af diskusprotrusion og diskusprolaps:

• Mindske smerterne og normalisere ryggens funktion, så bruskskiven kan hele igen hurtigst muligt
• Sikre at ryggen er i bedst mulig form, efter man er blevet rask, således at risikoen for kroniske problemer og tilbagefald reduceres.

For at opnå det bedst mulige resultat kan flere forskellige indsatser komme på tale og ofte i kombination med hinanden:

• Manuel behandling og specielle øvelser på forskellige tidspunkter i forløbet
• Vejledning i hvordan man mest hensigtsmæssigt forholder sig, mens skaden heler op
• Smertestillende medicin i de perioder, hvor smerterne er uudholdelige
• I meget svære tilfælde eller i langvarige forløb kan operation komme på tale. Dette forekommer dog forholdsvis sjældent.

Du skal have tålmodighed, for det kan tage mange uger for en diskus at hele. Udsigten til at blive rask er dog god og langt de fleste, der har haft en diskusprotrusion eller diskusprolaps, bliver fuldstændige raske uden operation.
Følg de individuelle råd fra din kiropraktor, så får din ryg de bedste muligheder for at komme helt i orden igen så hurtigt som muligt.

Dansk Kiropraktor Forening og Danske Regioner har indgået en særlig aftale for patienter med diskusprolaps eller spinalstenose, hvor patienten modtager et større offentligt tilskud, mens de modtager behandling og rådgivning hos kiropraktoren. Dette kaldes også et speciale 64 forløb.

Alle forløb indeholder forundersøgelse, rådgivning, opfølgning og behandling. Der planlægges faste opfølgninger og mellemliggende konsultationer efter behov. Som ved al anden kiropraktisk behandling, kræves der ikke lægehenvisning, for at deltage i et forløb.
Kiropraktorer kan henvise til en om nødvendig billeddiagnostisk undersøgelse, samt til akut, kirurgisk vurdering på sygehuset.

1. Forløb til diskusprolaps i lænden:
Forløbet er til patienter, som efter undersøgelse vurderes til at have en diskusprolaps i den nederste del af rygsøjlen. Forløbet omfatter en førstegangsundersøgelse og tre opfølgende undersøgelser efter 2, 4 og 8 uger. Kiropraktor og patient kan aftale mellemliggende konsultationer, hvis der er behov.

2. Forløb til diskusprolaps i nakken:
Forløbet er til patienter, som efter undersøgelse vurderes til at have en diskusprolaps i den øverste del af rygsøjlen. Forløbet omfatter en førstegangsundersøgelse og tre opfølgende undersøgelser efter 2, 4 og 8 uger. Kiropraktor og patient kan aftale mellemliggende konsultationer, hvis der er behov.

3. Forløb til spinalstenose i lænden:
Forløbet er til patienter, som efter undersøgelse vurderes til at have forsnævring inde i den nederste del af rygsøjlen. Pakkeforløbet omfatter en førstegangsundersøgelse og to opfølgende undersøgelser efter 4 og 3 måneder. Kiropraktor og patient kan aftale mellemliggende konsultationer, hvis der er behov.