Akut Hjernerystelse

Akut Hjernerystelse

Senfølger efter hjernerystelse

Der er stor forskel på håndtering af akut hjernerystelse og senfølger efter hjernerystelse. Nedenstående gælder for akut hjernerystelse.
For information om senfølger efter hjernerystelse; se vores indlæg her på hjemmesiden.


De første dage efter en hjernerystelse er de mest sårbare.

Selvom en akut hjernerystelse kan virke som en enkeltstående begivenhed, er det mere passende at kalde den starten på en serie af hændelser.

Hjernerystelser er neurologiske skader, der opstår som følge af biomekaniske kræfter, der påvirker hjernevævet, og de faktorer der påvirker hjernevævet kan fortsætte i alt fra to dage og op til to uger.

I denne periode er det afgørende at forstå, hvad der sker i hjernen, for at fremme heling og undgå yderligere skade.

Man kan opdele de underliggende mekanismer bag en akut hjernerystelse i nogle undergrupper, der hver i sær har betydning for forløbet: Overstimulering, nedsat glukoseudnyttelse, oxidativt stress, hævelse og ændret blodgennemstrømning, inflammation samt ændringer i funktionel forbindelse og effektivitet.


Overstimulering

Når nerveceller bliver skadet, går de typisk enten i en slags dvaletilstand eller dør.

Når de dør, frigiver de en neurotransmitter, der får omkringliggende celler til at blive overstimulerede. Denne overstimulering fører til spontan nerveaktivitet og udtrætter nervecellerne. Hvis disse nerveceller bliver for overstimulerede og ikke kan opretholde deres funktion – f.eks. fordi de mangler den nødvendige energi som ilt og glukose – kan de også dø.

Denne proces kan udløse en katastrofal kædereaktion af celleskader og forværre selve skaden.


Hvad kan vi gøre for at modvirke denne proces?

Først og fremmest bør personen få fysisk, kognitiv og følelsesmæssig ro. Vi ønsker ikke at tilføre mere brænde til bålet. I begyndelsen kan personen måske føle sig okay, men symptomerne kan vise sig, efterhånden som tiden går og kædereaktionerne kører. Hvile er afgørende i de første 24-48 timer efter en hjernerystelse. Denne periode giver mulighed for at vurdere, om symptomerne forværres, forbliver uændrede eller begynder at forbedres.

I denne tid skal man holde øje med alvorlige symptomer, der kræver akut lægehjælp, såsom:

  • Uro eller irritabilitet
  • Opkast
  • Alvorlig hovedpine eller nakkesmerter
  • Forvirring eller desorientering
  • Problemer med at gå eller tale

Hvis nogen af disse symptomer opstår, skal man straks søge akut lægehjælp. Men efter de første par timer, og hvis der ikke er alvorlige symptomer, bør personen få lov til at sove, så meget de har brug for. Det er en myte, at man ikke må lade folk med hjernerystelse sove. Masser af hvile kan faktisk hjælpe helingsprocessen. Søvn er en af de vigtigste ting, en person med akut hjernerystelse kan gøre for at komme sig.

Det anbefales dog, at man tjekker til dem med jævne mellemrum, mens de sover, for at sikre, at de ikke har kastet op og trækker vejret normalt. Man kan med fordel vække dem hver tredje eller fjerde time for at sikre, at de er ved bevidsthed og ikke udviser tegn på forværrede symptomer.
Stil dem enkle spørgsmål og vurder deres tale og mentale tilstand.


Ændret glukosetransport

Efter en hjernerystelse øges hjernens behov for brændstof markant, men dens evne til at transportere glukose (sukker) ind i nervecellerne bliver forstyrret.

Glukose er hjernens primære energikilde, og hvis den ikke transporteres korrekt, får cellerne ikke den nødvendige energi til at fungere og hele.
Denne tilstand minder om diabetes, hvor kroppen har svært ved at håndtere sukker, og det ophobes uden for cellerne.

Derfor bør personer med en akut hjernerystelse undgå sukker og kulhydrater i den akutte helingsfase.


Oxidativt stress

Oxidativt stress opstår, når der er ubalance mellem produktionen af skadelige molekyler, kaldet frie radikaler, og kroppens evne til at neutralisere dem med antioxidanter.
Efter en akut hjernerystelse fører skaden på nerveceller til øget produktion af disse frie radikaler.
Når der er for mange af dem, kan de beskadige cellerne og føre til inflammation og yderligere skade.

Denne proces kaldes oxidativt stress. Det er vigtigt at håndtere oxidativt stress, da det kan reducere yderligere skade og understøtte hjernens heling.


Inflammation og hævelse

Efter en hjernerystelse reagerer hjernen naturligt med inflammation og hævelse.
Inflammation er kroppens måde at beskytte sig selv på ved at fjerne beskadigede celler, irriterende stoffer og patogener. I hjernen er inflammation dog ikke altid godt.

Ved en akut hjernerystelse aktiveres hjernens immunceller for at hjælpe med at reparere det skadede hjernevæv. Denne reaktion kan føre til hævelse, efterhånden som væsker og immunceller samler sig ved skadestedet. Selvom denne proces er nødvendig for heling, kan overdreven eller langvarig inflammation og hævelse medvirke til yderligere skade på hjernecellerne.

Hævelse i hjernen kan øge trykket inde i kraniet, hvilket fører til symptomer som hovedpine, kvalme, opkast og ændret bevidsthedstilstand.
Kronisk inflammation og hævelse kan også hæmme hjernens evne til at komme sig og bidrage til langvarige senfølger efter hjernerystelse.

Det er derfor afgørende at håndtere inflammation og hævelse for at støtte hjernens heling.


Ændringer i blodgennemstrømning

Efter en hjernerystelse oplever hjernen betydelige ændringer i blodgennemstrømningen.
Normalt leverer blodet næringsstoffer og ilt til hjernecellerne, men denne proces bliver forstyrret efter en hjernerystelse.

Umiddelbart efter skaden kan der opstå en periode med reduceret blodgennemstrømning, hvilket betyder, at hjernen ikke får tilstrækkeligt med ilt og næringsstoffer til at fungere optimalt. Denne reduktion i blodgennemstrømningen kan føre til symptomer som svimmelhed, hovedpine og kognitive vanskeligheder.

Når hjernen forsøger at hele, kan reguleringen af blodgennemstrømningen blive ustabil og svinge mellem lav og høj gennemstrømning samt hævelse.

Disse udsving kan føre til vedvarende symptomer og gøre helingsprocessen mere kompliceret.

Korrekt blodgennemstrømning er afgørende for at levere de næringsstoffer og den ilt, som hjernen har brug for til at reparere sig selv. Forstyrret blodgennemstrømning hæmmer også fjernelsen af affaldsstoffer, hvilket kan føre til øget oxidativt stress og inflammation.


Så hvad kan man gøre?

Der findes mange måder at håndtere oxidativt stress, blodgennemstrømning og inflammation direkte uden at påvirke helingsprocessen negativt efter en akut hjernerystelse.

De første 24-48 timer er hvile det vigtigste.

Man kan tage nogle bestemte kosttilskud; magnesium, molekylært brint, omega-3 fedtsyrer.

Man kan dyrke let aerob motion, f.eks. korte gåture i lavt tempo, korte ture på motionscykel med lav intensitet. Man må meget gerne bevæge sig, men det er vigtigt, at man ikke forværrer sine symptomer i forbindelse med den fysiske aktivitet.

Undgå sukker og minimere kulhydrater.

Det frarådes at tage NSAID (f.eks. ibuprofen) efter en hjernerystelse. Disse lægemidler øger risikoen for blødning og kan hæmme helingsprocessen.

Respektere udtrætning – tag hellere pausen før man har brug for den.


Eksempler på symptomer og lidelser som vi forebygger og behandler

Privacy Preference Center